Kajakferie
Se de smukkeste kyster fra vandet
En kajakferie er den perfekte måde at være aktiv og komme tæt på smuk natur, samtidig med at der er tid til afslapning ved vandet. Det er ikke svært at forstå, hvorfor kajakferie er ved at blive en mere udbredt ferieform. Måske skal du prøve det på din næste rejse?
Vision Travel arrangerer kajakferier til Italien. Her får du den perfekte kombination af sceniske kajakruter langs kysterne, charmerende byer og fantastisk mad. Vi har kajakferier til Amalfikysten og Cilento-kysten, der begge findes på Italiens sydlige vestkyst. Her venter Middelhavets grønne og blå bugter mellem rå klipper, som man kun kan komme til via vandet. Derfor vil du på en kajakferie se nogle steder, som alle de andre turister ikke kan.
Du behøver ikke have erfaring med at ro kajak for at prøve en kajakferie. Vi sørger for, at du får en god introduktion til det, når du ankommer. Alle kajakture foregår med en lokal, engelsktalende guide, som fører jer sikkert rundt på havet. Vi sørger også for alt det nødvendige udstyr, så du skal bare pakke badetøjet og en solhat.
Se alle vores kajakferier, og find den helt rette for dig.
Flere store oplevelser
Måske er det tid til at prøve en ny rejseform? Vi garanterer, at alle vores rejsetemaer gemmer på uforglemmelige oplevelser.